Nål 6 · HoldMaskens Begynder Cardigan

Brug gerne #HoldMaskenDK

Den blødeste cardigan, hæklet på en nål 6 – designet med raglan udtagninger og består udelukkende af almindelige fastmasker. Den hækles skiftevis fra ret- og vrang-siden, oppefra og ned. Og du slipper for montering, da den hækles ud i et ?

Str.: (S) M (L) XL (XXL)
Halsåbning, målt liggende fladt: (20) 23 (26) 32 (36) cm
Brystvidde, målt liggende fladt: (48) 53 (58) 63 (68) cm
Garnforbrug: (700 m) 780 m (870 m) 960 m (1050 m)
Hæklenål: 6
Hæklefasthed: 11 fm x 14 rækker = ca. 10 x 10 cm.

Sød og simpel cardigan, hæklet oppefra og ned. Det er nemt at prøve den på undervejs, så du kan tilpasse antallet af rækker lige nøjagtigt til din krop og den pasform du går efter.

Du skal vitterlig kun kunne hækle luftmasker og fastmasker, så dette er den perfekte cardigan for begynderen – eller tilpas den til lige netop din stil med en unik kant, pynt eller mønster hvis du er øvet hækler.

Jeg har skrevet opskriften til en nål 6 med en hæklefasthed på 11 fm og 14 rk. = 10 x 10 cm. Husk at være opmærksom på din hæklefasthed hvis du bruger en anden nål.

? Cardigan’en skifter virkelig udtryk alt efter om du bruger fast bomuld, fluffy mohair, blød hørblanding etc.

Denne opskrift har jeg testet med følgende garntyper:

Trøjen på billederne er hæklet i 2 tråde Brushed Alpaca Silk i farven lys rustmen ønsker du en anden kvalitet kan du også sagtens bruge:
(small) medium (large) x-large (XXL)

Hvis du vil hækle i 1 tråd:

– (425) 475 (525) 575 (625) g · 53% Bomuld, 47% Hør · DROPS Bomull-Lin 1 tråd (se garn her)
– (515) 575 (640) 700 (760) g · 100% Uld · DROPS Alaska 1 tråd (se garn her)
– (485) 540 (600) 650 (710) g · 100% Bomuld · DROPS Paris 1 tråd (se garn her)
– (485) 540 (600) 650 (710) g · 100% Uld · DROPS Big Merino 1 tråd (se garn her)
– (485) 540 (600) 650 (710) g · 65% Uld, 35% Alpaca · DROPS Nepal 1 tråd (se garn her)
– (380) 425 (470) 515 (560) g · 100% Uld · DROPS Big Delight 1 tråde (se garn her)
– (260) 290 (320) 350 (380) g · 80% Alpaca, 15% uld, 5% Polyamid  · DROPS Alpaca Bouclé 1 tråd (se garn her)

Hvis du vil hækle i 2 tråde som mig:

– (250) 290 (320) 350 (380) g · 77% Alpaca, 23% Silke · DROPS Brushed Alpaca Silk 2 tråde (se garn her)
– (450) 505 (560) 615 (665) g · 100% Bomuld · DROPS Safran 2 tråde (se garn her)
– (345) 385 (425) 465 (510) g · 65% Uld, 35% Alpaca · DROPS Flora 2 tråde (se garn her)
– (415) 465 (510) 560 (610) g · 100% Merino uld · DROPS Baby Merino 2 tråde (se garn her)
– (415) 465 (510) 560 (610) g · 75% Uld, 25% Polyamid · DROPS Delight 2 tråde (se garn her)
– (425) 475 (525) 575 (625) g · 45% Alpaca, 30% Polyamid, 25% Uld · DROPS Nord 2 tråde (se garn her)
– (350) 400 (435) 475 (520) g · 75% Uld, 25% Polyamid · DROPS Fabel 2 tråde (se garn her)
– (490) 540 (600) 660 (710) g · 65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld · DROPS Air 2 tråde (se garn her)


Opskrift

Start med at lave (60) 78 (86) 100 (116) løse luftmasker, fx med en større nål.
Hver omgang starter med 1 lm.

1. Omgang
1 fm i hver lm rækken ud (60) 78 (86) 100 (116).

2. omgang
Fra vrangsiden: Hækl 1 fm i de første (9) 10 (12) 14 (16) m (højre forstykke), 3 m i næste m, 1 fm i de næste (8) 15 (15) 18 (22) m (højre ærme), 3 m i næste m, 1 fm i de næste (22) 24 (28) 32 (36) m (bagstykke), 3 m i næste m, 1 fm i de næste (8) 15 (15) 18 (22) m (venstre ærme), 3 m i næste m, og 1 fm i de sidste (9) 10 (12) 14 (16) m (venstre forstykke). Sæt gerne maskemarkører i dine udtagninger, så det er nemmere at holde styr på hvor du skal lave udtagninger på de næste rækker. Lad maskemarkørerne følge med ned i udtagningerne på de næste rækker.

Udtagninger på hver anden række.

3. Omgang
Fra retsiden: Hækl 1 fm i hver m på hele omgangen.

4. Omgang
Fra vrangsiden: Hækl 1 fm i hver m frem til hjørnerne, hvor du hækler 3 fm i samme m i midten af udtagningen fra 2. omgang.

Gentag princippet fra 3. og 4. omgang hvor du laver 1 fm i hver m på retsiden, og udtagninger over midterste maske i udtagningen fra vrangsiden.

Bærestykket, 24 rækker ved str. small

Gentag til du har hæklet i alt (24) 26 (28) 30 (32) rækker. Nu er bærestykket færdigt, og vi skal inddele i krop og ærmer.

Kroppen
Hækl 1 fm i hver m frem til masken midt i første hjørne (højre forstykke). Lav 6 lm og spring maskerne til højre ærme over. Hækl 1 fm i hver m fra midterste maske i anden hjørne frem til midterste maske i tredie hjørne (bagstykket). Lav 6 lm og spring maskerne til venstre ærme over. Hækl 1 fm i hver maske fra midterste maske i fjerde hjørne og omgangen ud (venstre forstykke).

Hækl 1 fm i hver m på kroppen indtil trøjen har den ønskede længde eksempelvis 46 cm i totallængde, plus/minus.

Ærmer
Sæt garnet til i midterste maske i ærmet, lav en luftmaske og hækl rundt langs åbningen. Også her hækler du skiftevis fra ret og vrang, for at få samme struktur som på kroppen. Saml hver række med en km i luftmasken, så du slipper for at skulle sy sammen langs kanten til sidst.
Jeg har hæklet puffede ærmer ved at hækle lige ned uden indtagninger og sluttet sidste række af med at hækle 3 fastmasker sammen hele rækken ud, og derefter en række med fastmasker.

TIP hvis du hækler i meget fluffy garn (som på billederne her) kan det være en fordel at undlade at samle rækkerne, og blot hækle frem og tilbage. Derved er det nemmere at tælle masker, og være sikker på at kunne gentage indtagningerne ens på det andet ærme også.

Formen på ærmet
Hvis du gerne vil have et ærme der bliver ensartet smallere, skal du hækle 1 fm i hver m, samtidig med at du tager 2 masker ind (1 i hver side) på hver 2. eller 4. række.

Prøv ærmet på undervejs så det passer perfekt til dig.

Ønsker du helt lange ærmer, vil jeg anbefale at købe et ekstra nøgle garn så du er sikker på at have nok.

Gentag ved det andet ærme.

Kant
Hvis du ønsker, kan du afslutte kanten med fastmasker, krebsemasker, kædemasker, eller lige netop den afslutning der passer til din cardigan og garnvalg.

Ps: Brug gerne #HoldMaskenDK

God fornøjelse! 🙂

TIP Hvis du gerne vil se alle HoldMasken gratis opskrifter kan du gå til oversigten her.