Om HoldMasken

HoldMasken er fyldt med gratis hækle- og strikkeopskrifter. Vi laver letforståelige, gennemtestede opskrifter fra small til XXXL så alle kan være med – og så anbefaler vi altid 10 – 20 forskellige garnalternativer så du kan vælge lige netop den garnkvalitet du ønsker at bruge, og som passer perfekt til opskriften.

Derudover tester vi en masse hækle- og strikke opskrifter vi har fundet rundt omkring på nettet af andre dygtige garn entusiaster, og deler vores anbefalinger med jer.


HoldMasken er også en sammenligningsplatform, der gør det muligt at søge frem til den helt rigtige opskrift ud fra det garn du har liggende.

Hvem kender ikke udfordringen med at starte op på et flot projekt, for kun at finde ud af at man ikke har nok garn til at gøre det færdigt? Det gør vi – og det blev startskuddet til denne side.

Nu er det slut med at bruge ærgerlige timer på at pille op og starte forfra på noget nyt. Med vores omregner skal du blot igennem 2 nemme steps:

  1. Hvor mange meter garn har du?
  2. Vælg mængden i søgefeltet.

Nu dukker kun de opskrifter op som du har nok garn til at få gjort færdige 🙂
* selvfølgelig med det forbehold at der kan være forskel på din hæklefasthed og opskriftens listede info. Du kender selv din hæklefasthed, og må derfor selv vurdere om du skal gå en nålstørrelse op eller ned i forhold til opskriften.

Vil du hellere gå ud fra nålstørrelse eksempelvis ved en rest-trøje (hvor du bruger mange stykker forskelligt garn til en normalt ensfarvet opskrift), kan du også søge på denne måde. Nogle har bare den der favoritnål, ikke? 🙂
Vælg dine præferencer herunder.

SORTERET EFTER GARNFORBRUG SORTERET EFTER NÅLSTØRRELSE

Ps. Er du i tvivl om hvor mange meter garn du har? Vej dine nøgler og sammenlign herefter med banderolen der viser hvor mange meter der går typisk pr 50 gram. Ellers kan du også måle 10 meter af garnet op og veje det, og herefter gange ud med vægten for al garnet.

Garnglade hilsner fra HoldMasken-damerne.