Brug gerne #HoldMaskenDK
Simpel cardigan hæklet i garnrester på en nål 8 – rundt bærestykke og består udelukkende af stangmasker. Det er en kropsnær “hygge”cardigan, så hvis du gerne vil hækle en mere oversize model kan du med fordel hækle en størrelse større end din normale størrelse (den er SÅ nem at prøve på og tilpasse undervejs).
Ønsker man en mindre halsåbning, kan du hækle en lækker rib på efterfølgende, som luner ekstra godt i nakken.
Du kan bruge følgende garntyper:
👉 Trøjen skifter virkelig udtryk alt efter om du bruger fast bomuld, fluffy mohair, blød hørblanding etc.
(small) medium (large) xl (xxl)
Hvis du vil hækle i 1 tråd:
– (600) 650 (700) 750 (800) g · 100% uld · DROPS Eskimo 1 tråd (se garn her)
– (625) 680 (730) 785 (835) g · 65% Uld, 35% Alpaca · DROPS Andes 1 tråd (se garn her)
– (200) 235 (250) 275 (285) g · 71% Alpaca, 25% Uld, 4% Polyamid · DROPS Melody 1 tråd (se garn her)
Hvis du vil hækle i 2 tråde:
– (800) 870 (935) 1000 (1065) g · 65% Uld, 35% Alpaca · DROPS Nepal 2 tråde (se garn her)
– (860) 930 (1000) 1075 (1150) g · 100% Uld · DROPS Alaska 2 tråde (se garn her)
– (800) 870 (935) 1000 (1065) g · 100% Uld · DROPS Big Merino 2 tråde (se garn her)
– (800) 870 (935) 1000 (1065) g · 100% Bomuld · DROPS Paris 2 tråde (se garn her)
– (705) 765 (825) 885 (940) g · 53% Bomuld, 47% Hør · DROPS Bomull-Lin 2 tråde (se garn her)
– (215) 235 (250) 270 (290) g · 77% Alpaca, 23% Silke · DROPS Brushed Alpaca Silk 2 tråde (se garn her)
– (635) 685 (735) 790 (845) g · 100% Uld · DROPS Big Delight 2 tråde (se garn her)
– (400) 435 (465) 500 (535) g · 65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld · DROPS Air 2 tråde (se garn her)
– (295) 355 (370) 405 (445) g · 74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld · DROPS Sky 2 tråde (se garn her)
Hvis du vil hækle i 3 tråde:
– (210) 255 (265) 290 (315) g · 75% Mohair, 25% Silke · DROPS Kid-Silk 3 tråde (se garn her)
Str.: (S) M (L) XL (XXL)
Halsåbning: (28) 28 (30) 30 (32)
Kropsvidde (liggende fladt): (54) 60 (66) 72 (78)
Garnforbrug: (600 m) 650 m (700 m) 750 m (800 m)
Hæklenål: 8 mm
Hæklefasthed: 9 stgm og 5 rk. = ca. 10 x 10 cm
Skøn og omfavnende cardigan, hæklet oppefra og ned med rundt bærestykke. Dit garn kommer virkelig til sin ret, med denne simple opskrift helt uden afbræk som ellers ofte bruges ved raglan udtagninger. Det er nemt at prøve den på undervejs, så du kan tilpasse antallet af rækker lige nøjagtigt til din krop og den pasform du går efter.
Før du starter Der tages ud 6 gange pr række på det runde bærestykke – for at det ikke bliver sekskantet, skal du forskyde udtagningerne for hver række. Brug evt maskemarkører for at sikre dig at du ikke laver 2 udtagninger over hinanden.
Jeg har skrevet opskriften til en nål 8 med en hæklefasthed på 9 stgm og 5 rk. = 10 x 10 cm. Husk at være opmærksom på din hæklefasthed hvis du bruger en anden nål.
Opskrift
Start med at lave (60) 60 (66) 66 (72) lm løst.
Hver række starter med 3 lm.
1. omgang
Du skal hækle 1 stgm i hver maske, og samtidig tage ud 6 gange pr. omgang. Det svarer til hver (10.) 10. (11.) 11. (12.) maske. Udtagninger laver du ved at hækle 2 stgm i samme maske.
Husk at forskyde dine udtagninger, begynd eksempelvis med første udtagning i maske nr (5) 5 (6) 6 (6) i første række.
2. omgang
I 2. række begynd med udtagninger eksempelvis i maske nr (2) 2 (3) 3 (3) fra nålen. Tag ud 6 gange på omgangen.
3. omgang
I 3. række begynd med udtagninger eksempelvis i maske nr. (8) 8 (9) 9 (9) fra nålen. Tag ud 6 gange på omgangen.
Gentag omgange med udtagninger (11) 16 (17) 22 (24) gange. Du har nu (126) 156 (168) 198 (216) masker på omgangen. Men prøv den på undervejs, måske vil du gerne have bærestykket kortere eller længere, alt efter om du ønsker trøjen skal være tæt eller løs.
Næste række laves således
Nu skal cardiganen deles op i kroppen og ærmerne.
3 lm, 1 stgm i næste (20) 25 (27) 32 (35) m (forstykke). 4 lm løst, spring (21) 26 (28) 33 (36) masker over (ærmet). 1 stgm i (42) 52 (56) 66 (72) m (rygstykket). 4 lm løst, spring (21) 26 (28) 33 (36) masker over (ærmet), 1 stgm i (21) 26 (28) 33 (36) m (forstykke).
Kroppen
Herefter laver du 1 stgm i hver m omgangen rundt på kroppen. Prøv den på undervejs, og fortsæt med stgm indtil du har den ønskede længde. Min version har fået hvad der svarer til (25) 30 (31) 36 (38) rækker fra halsen.
Ærmer
Sæt garnet til i midterste m i lm under armen, og lav 1 stgm i alle m hele vejen rundt. Prøv den på undervejs så du får netop den længde der passer til dig – jeg har lavet 12 rækker.
Giv evt din cardigan en pyntekant hele vejen rundt, fx med krebsemasker, kædemasker, alm. masker eller anden kombination.
Hals
Trøjen er nu lækker og vamset, og du kan afslutte med en række krebsemasker eller anden type maske, som du brugte i kanten før.
Men hvis du synes at halsåbningen er en smule for bred til dig, kan du tilføje en ribkant der holder sammen på trøjen, samtidig med at den varmer skønt i nakken.
Ribkant
Start i halsåbningen med at hækle en række, hvor du hækler stangmaskerne sammen 2 og 2 på hele rækken (den første og sidste stangmaske på rækken skal ikke hækles sammen), så du herefter har (31) 31 (34) 34 (37) stangmasker.
På de næste rækker hækler du ribkant, ved at hækle 1 stangmaske forom masken og 1 stangmaske bagom masken rækken ud. Prøv den på undervejs og vurdér selv hvor høj kanten skal være – den på billedet har fået 3 rækker.
I tvivl? Så tag et kig på fanen “videoguides”, hvor du kan se en video der viser dig teknikken.
God fornøjelse 😊
Del endelig din version her på opskriften under fanen “Anmeldelser” hvor du kan uploade billeder.
Brug også gerne #HoldMaskenDK på de sociale medier.