Når du hækler skiftevis fra ret- og vrangsiden, typisk i trøjer med raglan eller mønstre, skal du også huske at skifte side når du starter på ærmerne. Men nogle gange er det svært at huske hvilken side du er nået til, når du først har fået hæklet kroppen helt færdig.
Herunder ser du et billede af hvordan dine stangmasker vender fra de to forskellige sider.
Hvis du skal hækle skiftevis fra ret og vrang og dermed vende tøjet efter hver omgang, skal du hækle fra den side hvor dit maskehul sidder til venstre for masken, se billedet herunder.