Nål 8 · Terrassetrøjen

Brug gerne #HoldMaskenDK

Simpel trøje hæklet i garnrester på en nål 8 – rundt bærestykke og består udelukkende af stangmasker. Det er en vamset og oversize “hygge”trøje, så hvis du gerne vil hækle en mere kropsnær trøje kan du med fordel hækle en størrelse mindre end din normale størrelse (nem at prøve på og tilpasse undervejs).

Denne opskrift har jeg testet med følgende garntyper:

Trøjen på billederne er hæklet i rester af 1 tråd bomuld og 1 tråd mohair, men ønsker du en anden kvalitet kan du også sagtens bruge:
(small) medium (large) xl (xxl)

? Trøjen skifter virkelig udtryk alt efter om du bruger fast bomuld, fluffy mohair, blød hørblanding etc.

– (600) 650 (700) 750 (800) g DROPS Eskimo (1 tråd) · 100% Uld (se garn her)
– (625) 680 (730) 785 (835) g DROPS Andes (1 tråd) · 65% Uld, 35% Alpaca (se garn her)
– (200) 235 (250) 275 (285) g DROPS Melody (1 tråd) · 71% Alpaca, 25% Uld, 4% Polyamid  (se garn her)
– (800) 870 (935) 1000 (1065) g DROPS Nepal (2 tråde) · 65% Uld, 35% Alpaca (se garn her)
– (860) 930 (1000) 1075 (1150) g DROPS Alaska (2 tråde) · 100% Uld (se garn her)
– (800) 870 (935) 1000 (1065) g DROPS Big Merino (2 tråde) · 100% uld (se garn her)
– (800) 870 (935) 1000 (1065) g DROPS Paris (2 tråde) · 100 % bomuld (se garn her)
– (705) 765 (825) 885 (940) g DROPS Bomull-Lin (2 tråde) · 53% Bomuld, 47% Hør  (se garn her)
– (215) 235 (250) 270 (290) g DROPS Brushed Alpaca Silk (2 tråde) · 77% Alpaca, 23% Silke (se garn her)
– (635) 685 (735) 790 (845) g DROPS Big Delight (2 tråde) · 100% uld (se garn her)
– (400) 435 (465) 500 (535) g DROPS Air (2 tråde) · 65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld (se garn her)
– (295) 355 (370) 405 (445) g DROPS Sky (2 tråde) · 74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld (se garn her)
– (210) 255 (265) 290 (315) g DROPS Kid-Silk (3 tråde) · 75% Mohair, 25% Silke (se garn her)

Str.: (S) M (L) XL (XXL)
Halsåbning: (28) 28 (30) 30 (32)
Kropsvidde (liggende fladt): (54) 60 (66) 72 (78)
Garnforbrug: (600 m) 650 m (700 m) 750 m (800 m)
Hæklenål: 8 mm
Hæklefasthed: 9 stgm og 6 rk. = ca. 10 x 10 cm

Skøn og omfavnende trøje, hæklet oppefra og ned med rundt bærestykke. Dit garn kommer virkelig til sin ret, med denne simple opskrift helt uden afbræk som ellers ofte bruges ved raglan udtagninger. Det er nemt at prøve den på undervejs, så du kan tilpasse antallet af rækker lige nøjagtigt til din krop og den pasform du går efter.

Før du starter Der tages ud 6 gange pr række på det runde bærestykke – for at det ikke bliver sekskantet, skal du forskyde udtagningerne for hver række. Brug evt maskemarkører for at sikre dig at du ikke laver 2 udtagninger over hinanden.

Jeg har skrevet opskriften til en nål 8 med en hæklefasthed på 9 stgm og 6 rk. = 10 x 10 cm. Husk at være opmærksom på din hæklefasthed hvis du bruger en anden nål.


Opskrift

Start med at lave (60) 60 (66) 66 (72) lm og saml dem til en cirkel ved at lave en km i 1. lm.
Hver omgang starter med 3 lm.

1. omgang
Du skal hækle 1 stgm i hver maske, og samtidig tage ud 6 gange pr. omgang. Det svarer til hver (10.) 10. (11.) 11. (12.) maske. Udtagninger laver du ved at hækle 2 stgm i samme maske.
Husk at forskyde dine udtagninger, begynd eksempelvis med første udtagning i maske nr (5) 5 (6) 6 (6) i første række.

2. omgang
I 2. række begynd med udtagninger eksempelvis i maske nr (2) 2 (3) 3 (3) fra nålen. Tag ud 6 gange på omgangen.

3. omgang
I 3. række begynd med udtagninger eksempelvis i maske nr. (8) 8 (9) 9 (9) fra nålen. Tag ud 6 gange på omgangen.

Gentag omgange med udtagninger (11) 16 (17) 22 (24) gange. Du har nu (126) 156 (168) 198 (216) masker på omgangen. Men prøv trøjen på undervejs, måske vil du gerne have bærestykket kortere eller længere, alt efter om du ønsker trøjen skal være tæt eller løs.

Næste række laves således
Nu skal trøjen deles op i kroppen og ærmerne.
3 lm, 1 stgm i alle m (42) 52 (56) 66 (72) m (rygstykket). 4 lm løst, spring (21) 26 (28) 33 (36) masker over (ærmet). 1 stgm i alle m (42) 52 (56) 66 (72) m (forstykket). 4 lm løst, spring (21) 26 (28) 33 (36) masker over (ærmet) , saml med 1 km i 3. lm.

Kroppen
Herefter laver du 1 stgm i hver m omgangen rundt på kroppen. Prøv den på undervejs, og fortsæt med stgm indtil du har den ønskede længde. Min version har fået hvad der svarer til (25) 30 (31) 36 (38) rækker fra halsen.

TIP Bryd garnet og start omgangen for kroppen fra midterste maske under ærmet – så skjuler du samlingen dér.

Ærmer
Sæt garnet til i midterste m i lm under armen, og lav 1 stgm i alle m hele vejen rundt. Prøv den på undervejs så du får netop den længde der passer til dig – jeg har lavet 12 rækker.

Giv evt din trøje en pyntekant hele vejen rundt, fx med krebsemasker, kædemasker, alm. masker eller anden kombination.

God fornøjelse 🙂

Ps: Brug gerne #HoldMaskenDK

TIP Hvis du gerne vil se alle HoldMasken gratis opskrifter kan du gå til oversigten her.


Se andre varianter herunder:

Hæklet af Susanne Svendsen

Hæklet af Anja Kulby Rick


Hæklet af Dorrit Wiese